Fællesskab

Vi prioriterer aktiviteter, der styrker fællesskabet

Vi mener, at børn udvikler sig bedst i et miljø med gode og nære relationer. Derfor prioriterer vi hvert år aktiviteter, der styrker fællesskabet på tværs af friskole og børnehus. Der arbejdes ud fra den samme målsætning i hele personalegruppen at skabe ”den røde tråd”, sådan at hvert barn oplever et stærkt fællesskab og et trygt forløb.

Hen over året mødes børnehuset og skolen omkring fælles oplevelser, som alt sammen har til formål at styrke det enkelte barns relationer, skabe forståelse og sikre trivsel og læring for såvel store som små. Oplevelserne kan være alt fra store læsedag i skolen, fælles motionsdag, morgensang og musical til julehygge på tværs af børnehuset og skolen.

Skolevennegrupper har for Herborg Friskole og Børnehus en stor værdi. Hvert enkelt barn skal opleve at blive en del af et fællesskab og knytte relationer på tværs af alder. Hvert år bliver kommende skoleelever i foråret budt velkommen af en ældre skoleven, så overgangen fra børnehave til skole bliver så let og uhindret som muligt.

Forældrene er en vigtig del af hvert enkelt barns trivsel i såvel børnehuset som skolen. Et godt og tæt forældresamarbejde er med til at understøtte hvert barns læring og udvikling. Som forældre på Herborg Friskole og Børnehus forventer vi, at I kan samarbejde med jeres ’medforældre’. Forældresamarbejdet omkring hvert enkelt barns sociale liv i skolen eller børnehuset skal sikre, at alle forældre oplever at blive en del at forældregruppens relationer og sociale aktiviteter på tværs af såvel skolen som børnehuset.

I begyndelsen af hvert skoleår sætter skolen og børnehuset god tid af til det grundlæggende arbejde med trivsel på tværs. Fordi vi mener, at en god start er halvt fuldendt. Vi planlægger ligeledes løbende sociale og praktiske arrangementer, hvor hele familien deltager.

Herborg Friskole

Kontakt de forskellige afdelinger på Herborg Friskole og børnehus

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.

Vil du i kontakt med os?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Eller ring på (+45) 97 17 17 01